Fokus på bæredygtighed
Det centrale emne på Partner Summit var ARBURGs og dets partneres omfattende aktiviteter inden for emnet bæredygtighed. Samira Uharek, ARBURG Sustainability Manager, gav et overblik over dette. Målene er større produktions- og ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og reduktion af CO2-fodaftrykket. Spektret spænder fra FEM-optimeret konstruktion, anvendelse af konturnære råmaterialer og minimering af pladeaffald i produktionen af ALLROUNDERe over services som f.eks. kundeportalen arburgXworld, afprøvning af alternativ plastik og den nye "Action Plan: Energy" for energirådgivning på stedet hos kunden til effektiv affaldshåndtering, anvendelse af regnvand, vindkraft, geotermisk energi og solcelleanlæg.
Som en del af sin handlingsplan arbejder ARBURG løbende på at handle mere klimaneutralt, socialt og ansvarsbevidst og gør dette transparent i sin bæredygtighedsrapport.
Samira Uharek understregede, at ARBURG kan stole på sin konsekvente indkøbspolitik og en fremragende Supply Chain Management. En leveringsandel på 72 procent kommer fra Tyskland og 66 procent af denne andel fra Baden-Württemberg. Leverandørernes bæredygtighedsaktiviteter har en positiv effekt på maskinbalancen og er derfor meget værdifulde for ARBURG.