ARBURG besøger Chinaplas 2024

På Chinaplas præsenterer sig ARBURG fra den 23. til 26. april 2024 som en integreret teknologi- og systempartner til effektiv produktion af plastdele. På messestanden D 42 i hal 4.1 er der fokus på applikationer til brancherne bilindustri og medicin. Tre Allrounder-udstillingsobjekter viser den fuldautomatiske omsprøjtning af indlæggedele, forarbejdning af flydende silikone (LSR) og fremstillingen af komplicerede medicinske komponenter. Udover sprøjtestøbeteknik præsenterer ARBURG additiv fremstilling og automatisering og tilbyder de fagkyndige besøgende omfattende og individuel rådgivning i det interaktive udstillingsområde arburgSOLUTIONworld.

arburgSOLUTIONworld

Det usædvanlige, interaktive udstillingsområde „arburgSOLUTIONworld“ er ikke blot et blikfang, men giver også de fagkyndige besøgende reel merværdi. Rundt om en fire meter høj LED-søjle er det muligt at få individuel rådgivning af ARBURG eksperter ved fem stationer – som f.eks. om anvendelsen af kundeportalen arburgXworld og ARBURG PC-systemet ALS. Andre vigtige emner er øget effektivitet vha. automatisering, rådgivning om sprøjtestøbeværktøj, bæredygtighedsprogrammet arburgGREENworld såvel som alt, hvad der har med service og uddannelse at gøre.

Sprøjtestøbnings-højdepunkter og automatisering

ARBURG præsenterer drejebordsmaskinen ALLROUNDER 1600 T, der omsprøjter indlæggedele af metal med glasfiberforstærket PA6 til forbindelsesdele til mobilitetsbranchen. en Kuka 6-akse-robot overtager de krævende håndteringsopgaver ved dette turnkey-anlæg.

Et yderligere højdepunkt er en ALLROUNDER 470 H med innovativ hybrid maskinteknologi. Udstillingsobjektet fremstiller adaptere af polykarbonat til medicinteknologi og er automatiseret med en FLEXLIFT. Dette lineære robotsystem fra ARBURG er konciperet til overgangen til den automatiserede emneproduktion og kan kun fås på det asiatiske marked.

Det tredje sprøjtestøbningsobjekt, en elektrisk ALLROUNDER 470 E GOLDEN ELECTRIC, fremstiller præcise LSR-komponenter til bilindustrien og er ligeledes automatiseret med et lineært robotsystem FLEXLIFT.

Til pressen: Download tekster og billeder