Historie

ARBURG revolutionerer sprøjtestøbningen

Lige fra starten af har vi fokuseret på at udvikle så praksisnært som muligt. Det første resultat var en lille sprøjtestøbemaskine til eget brug. Og derefter mange flere - helt efter kundernes egne ønsker. Vi arbejder målrettet videre på fremtidsorienterede ideer, som hele tiden skubber grænserne for det fysisk mulige inden for udviklingen af sprøjtestøbeteknologien.

Selv den dag i dag er vi af den opfattelse, at der ikke findes noget, som ikke kan forbedres. Derfor videreudvikler vi også løbende på teknikken. Vores fordel er et teknologisk forspring, og du nyder godt af et betydeligt økonomisk forspring. En win-win-situation, som ikke bliver bedre.

Milepæle

1923 - 1949

Firmagrundlæggelse
I 1923 grundlægger Arthur Hehl virksomheden ”Feingeräte-Fabrik Hehl“ i Loßburg (Tyskland) Her starter han med at producere medicinske præcisions¬instrumenter. Sønnerne Karl og Eugen, som supplerer hinanden på perfekt vis, er garanter for virksomhedens succes på den lange bane: Karl er opfinderen, mens Eugen har en købmand i blodet.

ARBURG navn og logo
Karl Hehl opfinder firmanavnet ARBURG under krigen i 1943 i Normandiet. Han kombinerer den første stavelse i farens fornavn, Arthur Hehl (AR), med den sidste stavelse i hjembyen Loßburg (BURG). Firmanavnets typografi, som Karl Hehl selv har tegnet, pryder den dag i dag vores virksomhed.

Brugsgenstande
Efter anden verdenskrig kommer der igen gang i produktionen hos ARBURG. I 1948 produceres der brugsgenstande af metal, som der er hårdt brug for, herunder kartoffelkurve, møbelbeslag, bakker til strygejern, hårnåle og spænderinge til sutteflasker.

1950 - 1969

Blitzapparater
Under det tyske økonomiske mirakel (Wirtschaftswunder) er foto til hvermandseje inde i en rivende udvikling. Fra 1950 producerer ARBURG blitzapparater til ”nabovirksomheden” Duolux, som overtager salget. Der er stort efterspørgsel efter produktet, som senere også eksporteres over Atlanten.

Den første sprøjtestøbemaskine
I 1954 udvikler Karl Hehl den første lille sprøjtestøbemaskine til eget brug til at omsprøjte stikkontakter til blitzapparater. Efterspørgslen bliver så stor, at den innovative maskine serieproduceres fra 1956. Den fremsynede Eugen Hehl starter med at opbygge salgs- og distributionsstrukturer.

ALLROUNDER princippet
Allerede i 1961 får man hos ARBURG den innovative ide at konstruere en sprøjtestøbemaskine med drejelig lukke- og omkoblingssprøjteenhed. Ideen bag ALLROUNDER er født. Af dette opstod den modulopbyggede ALLROUNDER filosofi, vi kender i dag, og som muliggør skræddersyede løsninger.

Nye anvendelsesområder
Ved ikke stringent af følge ufleksible konstruktionsprincippper er ALLROUNDER blevet et multitalent, som f.eks. omsprøjter formindsatser og også bearbejder duroplast og elastomerer. Med en kombination af horisontal og vertikal sprøjteenhed ser flerkomponentsprøjtestøbning dagens lys i 1962.

1970 - 1989

50-års firmajubilæum
I perioden indtil 1973 blev der solgt mere end 10.000 sprøjtestøbemaskiner og anmeldt over 700 patenter og brugsmodeller. Maskinproducenten tager en produktionsafdeling med et areal på 24.000 m2 fabriksareal i brug og færdiggør en multifunktionel bygning til administrationen i 1976. På dette tidspunkt har ARBURG over 500 medarbejdere.

Maskinstyring
I 1975 er ALLROUNDER 270 H den første sprøjtestøbemaskine i verden, som er udstyret med en mikroprocessorstyring og hydraulisk proportionalventilteknik. I 1993 lanceres SELOGICA styringen. Den overbeviser med sin grafiske forløbsprogrammering og automatisk plausibilitetskontrol.

Fuldautomatisk sprøjtestøbeproduktion
I 1979 bliver ARBURG ”IBM-pilotvirksomhed”, og i 1982 præsenteres den første sprøjtestøbemaskine med skærmstyring. CMD-serien kan integreres fuldstændigt i en produktionscelle. Det giver i 1986 ARBURG mulighed for fuldautomatisk sprøjtestøbeproduktion samt produktionsoptimering takket være en hovedcomputer.

Internationalisering
I 1985 grundlægger ARBURG den første salgsorganisation i Frankrig. I dag findes vi overalt, hvor der anvendes hightech-sprøjtestøbning. Vores højtuddannede medarbejdere sikrer førsteklasses kunderådgivning – og det i omkring 100 lande på globalt plan.

1990 - 2009

Produktionsceller
Siden 1996 tilbyder vi som hovedentreprenør sprøjtestøbe- og automationsteknik fra én og samme leverandør. Udgangspunktet for sådanne turnkey-anlæg er en kombination af ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner og et robotsystem. Det er ud fra denne baggrund, at projektafdelingen hos ARBURG udvikler kundespecifikke løsninger.

Familieforetagende gennem 75 år
I anledning af jubilæet ”75 år med familievirksomheden Hehl” lancerer ARBURG i 1998 ALLROUNDER C JUBILEE. I 2000 udvides modulprogrammet med robotsystemet MULTILIFT H. Ved indgangen til det nye årtusinde har virksomheden cirka 1.900 medarbejdere.

Komplet maskinprogram
ARBURG har siden 2001 også kunnet levere elektriske sprøjtestøbemaskiner, som kan udvides med moduler på samme måde som de hydrauliske og hybride ALLROUNDERe. I 2006 lancerer ARBURG de hidtil største maskiner med en lukkekraft på 5.000 kN.

Generationsskifte
Med Juliane Hehl (marketing), Renate Keinath (HR) og Michael Hehl (fabriksudvikling, administrerende direktør) overtager tredje generation af der familien Hehl i 2005 ledelsen af virksomheden (f.h.).

50 år med sprøjtestøbemaskiner fra ARBURG
ALLROUNDER GOLDEN EDITION præsenteres i 2006 i forbindelse med guldjubilæet ”50 år med sprøjtestøbemaksiner fra ARBURG”. Jubilæumsserien høster så stor succes, at den stadig i dag indgår i programmet. Maskinerne videreudvikles løbende og har siden 2012 kunnet udstyres med produktivitetspakken.

Effektiv produktion
Vi har siden 2008 kunne præmiere vores maskiner med energieffektivitetsmærket “e2”. I dag går vi et skridt videre og betragter det overgribende emne produktionseffektivitet som helhed. Vi viser dig, hvordan du, ud over at optimere energiforbruget, kan optimere sprøjteemneproduktionen og sænke dine stykomkostninger.

Kundecenter
I 2009 åbnede vi et kundecenter på 2.100 m2 i vores hovedsæde i Lossburg, hvor der står mere end 30 maskiner. Her har vores kunder mulighed for at benytte sig af de store præsentations- og testarealer samt mødelokaler. Det samme gør sig gældende for vores ARBURG Technology Centre verden over.

2010 til i dag

Karl Hehl afgår ved døden
I 2010 dør seniorchef Karl Hehl i en alder af 87 år. Som teknisk ansvarlig satte han gennem mere end seks årtier sit umiskendelige præg på familievirksomheden og placerede sammen med broderen Eugen ARBURG helt øverst på verdensranglisten over førende sprøjtestøbere. Han var altid et skridt foran udviklingen med sine ideer og tekniske løsninger.

50 år med ALLROUNDER
I 1961 revolutionerede ALLROUNDER med drejelig lukke- og omkoblingssprøjteenhed sprøjtestøbeverdenen. I årenes løb forvandlede maskinen sig fra et multitalent til det skræddersyede produkt, vi kender i dag. I 2011 fejrer ARBURG 50-års-jubilæet med mere end 30 arrangementer verden over.

1.500 elever og lærlinge
Efter mere end 60 år med uddannelse kan ARBURG med årgang 2012 byde velkommen til elev nummer 1.500. Næsten alle, der får en uddannelsesplads i Loßburg, bliver i virksomheden efter endt uddannelse. Kvalificerede og motiverede medarbejdere er nemlig fundamentet for familievirksomhedens succes.

ARBURG Plastic Freeforming (APF)
I 2013 præsenterede vi den unikke freeformer og ARBURG Plastic Freeforming (APF). Disse revolutionerende innovationer åbner nye muligheder inden for additiv produktion. Det gør det for første gang muligt at producere fuldt funktionsdygtige plastkomponenter af standardgranulater uden brug af værktøj og i små serier!

Industri 4.0
ARBURG er en pioner indenfor industri 4.0 og viser med en individualiseret papirsaks som eksempel, hvorledes det er muligt at fremstille storserieprodukter i partistørrelse 1 ved en kombination af ALLROUNDER, freeformer og "industri 4.0"-teknologier i et fleksibelt automatiseret, digitalt netværksbaseret produktionssystem.
til videon

Plastics Hall of Fame 2015
Med optagelsen i ”Plastics Hall of Fame” hædres Eugen Hehl for sit livsværk. Den nuværende seniorchef har sammen med sin nu afdøde bror Karl Hehl gjort ARBURG til en af verdens førende producenter af sprøjtestøbemaskiner.
til videon

Ny produktionshal
I marts 2016 indviede ARBURG officielt den nye montagehal med 550 inviterede gæster, hvor store ALLROUNDERe og turnkey-anlæg monteres. Dermed udvides nyttearealet i Lossburg med ca. 13 procent til 165.000 m2.
Til videoen

Serien GOLDEN ELECTRIC
Med serien GOLDEN ELECTRIC bringer ARBURG i foråret 2016 fire kraftfulde entry-level-maskiner på markedet. De byder på interessante features til præcis og energieffektiv fremstilling af kvalitetsemner.
til videon

ALLROUNDER 1120 H
På K 2016 tager vi et langt „trespring“ og udvider vores produktprogram: Den hybride ALLROUNDER 1120 H med 6.500 kN lukkekraft er nu den største sprøjtestøbemaskine, som desuden har et nyt design og den nye GESTICA-styring.
til videon

GESTICA-styring
På verdensmessen K 2016 præsenterer ARBURG fremtidens styring, hvis "look and feel" svarer til smarte mobilenheder. GESTICA er baseret på fordelene fra den velkendte SELOGICA og er fuld kompatibel med denne. Nye funktioner omfatter f.eks. en Full-HD-monitor, et dreje- og højdeindstilleligt styringspanel og den smarte betjening via EASYslider.

Vores varemærkeløfte
Med varemærkeløftet „Wir sind da.“ formulerer ARBURG sin vilje til ud over de teknologiske ydelser at opfylde ønskerne hos sine kunder, medarbejdere og partnere til enhver tid.
til ARBURGs varemærkeløfte

Uddannelse præmieret tre gange
Som det første firma for erhvervsuddannelse i Baden-Württemberg modtog ARBURG tre kvalitetscertifikater. Ud over LQW-certifikatet og kvalitetsmærket fra handelskammeret Nordschwarzwald som "1A udmærket erhvervsuddannelse" fulgte den vellykkede prøve i overensstemmelse med "DIN ISO 29990 - Kvalitetsstyringssystem for læreanstalter" i februar 2018.

ALLROUNDER 1120 H vinder prestigefyldt designpris
ALLROUNDER 1120 H er blevet tildelt den eftertragtede, internationalt anerkendte designpris "iF Award 2018". Stormaskinen blev præmieret i disciplinen "Produkt", kategori "Office & Industry".

Red Dot Award 2018
ARBURGs GESTICA-styring blev tildelt den eftertragtede, internationalt anerkendte designpris "Red Dot Award 2018". Dette er, efter freeformeren i 2014, det andet ARBURG produkt, som vinder denne pris.

freeformer 300-3X
På formnext i november 2018 fejrede ARBURG med sin freeformer 300-3X en verdenspremiere. Den nye store maskine behandler tre komponenter i ARBURG Plastic Freeforming (APF) og muliggør - for første gang på verdensplan - den industrielle additivfremstilling af komplekse funktionskomponenter i solide hård-blød-forbindelser.