Decentral oplæring af serviceteknikere

Højt kvalificerede ARBURG teknikere verden over

21.11.2014
Fremover uddanner ARBURG de serviceteknikere decentralt på et ensartet højt niveau for at sikre optimal service til kunderne verden over. Jason Ding fra ARBURG Shanghai er den første servicetekniker, som har gennemgået den krævende trænerbasisuddannelse.

Uddannelse til træner
Jason Ding, der senest har arbejdet som serviceleder hos ARBURG Shanghai, er den første servicetekniker fra en ekstern afdeling, som har gennemgået den tre måneder lange trænergrunduddannelse på hovedsædet i Loßburg, og som fremover selv kommer til at oplære serviceteknikere i Kina. Under sit ophold i Europa lærte han om metoder og strukturer, som han får brug for, når han skal til at oplære sit eget hold af teknikere i Kina.

Oplæring lokalt og på modersmålet
Jason Ding nævner en af de store fordele, der er ved decentral oplæring: ”I Kina er det stadig vanskeligt at finde velegnede medarbejdere med gode engelskfærdigheder. Derfor er en uddannelse på modersmålet bedre egnet til at formidle indholdet præcist og forståeligt”. Formålet med ARBURGs velfunderede uddannelsesstrategi for medarbejderne i afdelingerne er også at styrke virksomhedskulturen, at udvikle fællesskabsfølelse og dermed også at påvirke medarbejdernes loyalitet over for virksomheden i en positiv retning.