Nyt ARBURG teknologicenter i kina

Indvielse ATC Pinghu

22.09.2020
Den 18. September 2020 fandt den officielle indvielse af ARBURG Technology Centers (ATC) i Pinghu med 550 inviterede gæster sted. Det nye ATC i Kina byder på 2.300 m² plads til over 60 ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner, som bliver specificeret og automatiseret i henhold til kundens ønsker.

„Wir sind da“ – i Kina
„ATC i Pinghu er en vigtig milesten for ARBURG’s tilstedeværelse i Kina, hvor vi nu er repræsenteret på fire lokationer“, redegjorde Gerhard Böhm, salgsdirektør hos ARBURG i et videobudskab. „Med investeringen i et helt nye lokaler understreger vi, at vores varemærkeløfte mere en nogensinde gør sig gældende selv i vanskelige tider: ‚Wir sind da.‘ – for dig, vores kunder.“

Udbygning af turnkey-forretningsområdet
„Med ATC Pinghu satser vi målrettet på udviklingen af vores Turnkey-forretningsområde i Kina. I samarbejde med lokale partnere realiserer vi mangfoldige automationsløsninger og tilpasser maskinerne specifikt ift. de enkelte kunders krav – hvilket kan omfatte en komplet produktionscelle. Mhp. realiseringen af dette byder det nye lokaler på de ideelle forudsætninger“, sagde Zhao Tong, direktør for ARBURG koncernen i Kina.
I de nye bygninger kan kunderne endda afprøve eget værktøj og deltage i kurser. Disse kurser indbefatter omfattende proces- og anvendelsesteknisk understøttelse og rådgivning, som er baseret på flere årtiers know-how inden for plastforarbejdning, automatisering og digitalisering.

Open house og officiel indvielsesceremoni
Inden for rammerne af den officielle indvielsesfest fandt et open house inklusive innovations-summit sted. De ca. 550 inviterede gæster var fuldt ud begejstrede over faciliteterne, de seks producerende maskiner og seminarerne om trends og innovationer inden for plastforarbejdning. Højdepunkterne var to nyheder, som oprindeligt skulle have haft præmiere på Chinaplas 2020: Kundeportalen arburgXworld og en ALLROUNDER fra serien GOLDEN ELECTRIC i LSR-udførelse særligt egnet til bearbejdning af flydende silikone.