ARBURG på Hannover Messe 2020

Letvægtsfremstilling og effektiv ressourcebrug

07.02.2020
ARBURG har på Hannover Messe fra 20. til 24. april 2020 (hal 23, stand C48) fokus på digitalisering, bæredygtighed og produktionseffektivitet inden for plastbearbejdning. Her kan man stifte bekendtskab med to banebrydende processer til sprøjtestøbning og additiv fremstilling.

FDC: innovativ sprøjtestøbeproces til letvægtsfremstilling
Med sin ressourcebesparende letvægtsfremstillingsproces fibre direct compounder (FDC) viser ARBURG, hvordan langfiberforstærkning af plastemner kan øge modstandsevnen og reducere materialeforbruget. Denne procesintegrerede materialeforberedelse har også en positiv effekt på produktionens CO2-regnskab.
På Hannover Messe er det muligt at opleve, hvordan en elektrisk ALLROUNDER 630 A i løbet af en cyklustid på omkring 50 sekunder producerer glasfiberforstærkede montageplader af PP til sædestellet i en personbil. I denne applikation er fiberandelen 35 % og emnevægten ca. 250 g. Et lineært robotsystem MULTILIFT SELECT placerer færdigemne på et transportbånd.
til sprøjtestøbning af lette komponenter

APF: additiv fremstilling af fiberforstærkede emner i partistørrelse 1
En freeformer 300-4X producerer i ARBURG Plastic Freeforming (APF) "live" en fiberforstærket griber. Den nye maskine har fået tilføjet en fjerde rotationsakse og en tilførselsenhed til filamenter af glas eller kulstof. Disse skæres til den ønskede længde, placeres på komponentbæresystemet og bliver således straks føjet til en smeltemasse. Således er det med APF-processen nu også muligt at fremstille komponenter, der er forstærket individuelt og målrettet i de påkrævede områder.
til freeformer
til ARBURG Plastic Freeforming

"arburgXworld": digitalisering og kundeportal
På ARBURGs messestand fremvises kundeportalen "arburgXworld". Med sine mange apps og udbygningstrin tilbyder portaldesignet omfattende support ved sprøjtestøbning – lige fra maskindesign og bestilling af den nye ALLROUNDER 270 S compact over styringssimulation, machine fleet i overblik og dokumentation af produktionsprocesserne til reservedelsbestilling og digitale services. Hele udvalget af digitale produkter og services, herunder også de mange assistentfunktioner, har ARBURG samlet i programmet "arburgXworld".
til arburgXworld