ARBURG på Swiss Plastics Expo 2020

Digitalisering øger produktionseffektiviteten

21.11.2019
På Swiss Plastics Expo fra 21. til 23. januar i Luzern, Schweiz, præsenterer ARBURG (hal 1, stand C1061) „arburgXworld“ samt et IT-netværksbaseret Turnkey-anlæg til fleksibel og effektiv sprøjtestøbeproduktion.

„arburgXworld“: Digitale produkter og servicer
„Digitalisering og automatisering er uundværligt for vores kunder for at bibeholde produktionseffektiviteten, innovationsevnerne og konkurrenceforspringet og videreføre udviklingen“, siger Marcel Spadini, direktør for ARBURG AG i Schweiz. „Med vores program ‚arburgXworld‘ og kundeportalen af samme navn byder vi på betragtelig merværdi – fra understøttelsen ved maskinopbygningen via digitale service-tjenesteydelser til online-bestilling af vores ALLROUNDER 270 S compact. Desuden viser vi med en spændestrop-applikation som eksempel, hvorledes det økonomisk er muligt at tilgodese behovet for mere individualitet og fleksibilitet i serieproduktionen.“

Kundeportalen omfatter mange værdifulde apps
ARBURG kundeportalen omfatter fire gratis apps „Machine Center“, „Service Center“, „Shop“ og „Calendar“ i basisversionen. Siden oktober 2019 er „arburgXworld“ internationalt til rådighed på 18 sprog og byder på yderligere nye funktioner og gebyrberettigede apps, der giver brugeren betydelig merværdi, og bliver præsenteret live på messen. Dette omfatter f.eks. følgende apps „Machine Finder“ til den passende ALLROUNDER, „Virtual Control“ til simulation af maskinstyringen eller „Self Service“ til den guidede fejlanalyse og -afhjælpning. Med app'en „Configuration“ kan kunden for første gang selv konfigurere og bestille en ny maskine, ALLROUNDER 270 S compact, online.
om produktnews: Kundeportal arburgXworld

Fleksibel Turnkey-anlæg: Spændestropper „on demand“
Som „smart“ udstillingsobjekt viser ARBURG et kompakt Turnkey-anlæg omkring en vertikal ALLROUNDER 375 V, hvor det er muligt at integrere kundernes ønsker online i den igangværende sprøjtestøbeproces. Anlægget producerer forskellige varianter af elastiske spændestropper "on demand" fleksibelt fra skud til skud – takket være et smart produkt- og værktøjsdesign og Industri 4.0-komponenter helt uden ombygning. På Swiss Plastics Expo kan de besøgende vælge mellem forskellige længder, farver og endestykker på spændestropperne og indtaste den ønskede variant direkte på terminalen. Ordren bliver overført til den centrale SELOGICA-styring via kommunikationsprotokollen OPC UA.
om eksemplet spændestrop som sprøjteemne