ARBURG bygger i USA

Første spadestik taget til udvidelse af hovedsædet

01.07.2019
Den 17. juni 2019 begyndte byggearbejdet officielt i USA med det første spadestik. Udbygningen udvider den eksisterende filial i Rocky Hill med 2.100 m² og giver 80 % mere plads.

Investering i ARBURG USA
„Vores forretning i USA har i de seneste år udviklet sig betydeligt bedre og hurtigere, end vi havde forventet. På grund af denne dynamik har vi fået det luksusproblem, at vores hovedsæde i USA, der blev bygget færdigt i 2015, allerede er blevet for lille“, forklarer Friedrich Kanz, direktør for ARBURG, Inc., som hovedårsagen til udvidelsen i Rocky Hill.

Ny hal og moderne logistik
Med den nye hal bliver der mere plads til opbygning og godkendelser af komplette turnkey-anlæg, kundespecifikke specifikationer til lagermaskiner og et betydeligt større reservedelslager. Nybyggeriet får moderne logistik og en portalkran med en bæreevne på 40 t. Dermed forbedrer ARBURG-filialen også sin after-sales-service. Desuden opføres der andre bygninger til kundekurser og tekniske seminarer samt 25 ekstra kontorarbejdspladser fortrinsvist til medarbejdere fra afdelingerne for anvendelsesteknik, turnkey og service. I den eksisterende bygning er der bl.a. plads til op til syv ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner og et laboratorie med for freeformere til additiv fremstilling.