Ti år med ARBURG VAE

Filial fejrer jubilæum

10.01.2019
Lige ved årsskiftet og ved åbningen af messen Arabplast den 5. januar 2019 kunne ARBURG filialen VAE (De Forenede Arabiske Emirater) fejre sit tiårs jubilæum med ca. 50 indbudte gæster.

Tak til kunder og ARBURG teamet
„Jeg ønsker Joachim Branz og hele hans team hjerteligt tillykke med, at ARBURG har været repræsenteret i De Forenede Arabiske Emirater i ti år. Jeg vil især gerne takke vores kunder for den tillid, de har vist ARBURG, og jeg takker for det succesrige samarbejde“, sagde Andrea Carta, distriktsleder for udenlansk salg, og overrakte på vegne af ARBURG moderselskabet den traditionelle jubilæumsplastik til den administrerende filialdirektør Joachim Branz.

Succesfuld i ti år
Siden grundlæggelsen af datterselskabet i 2009 har ARBURG kontinuerligt investeret i det arabiske marked, som ifølge Andrea Carta har et stort potentiale med henblik på kvalitative anvendelser og et stigende antal plastforarbejdende virksomheder. Filialens fokus er rettet mod emballageindustrien, som traditionelt set er dominerende i den arabiske region. Dertil kommer tekniske sprøjtedele og medicintekniske produkter samt automobilsektoren.

Førsteklasses hjælp til kunderne
Ud over premium-sprøjtestøbeteknikken værdsætter de arabiske kunder især den professionelle rådgivning fra ARBURGs eksperter samt den omfattende hjælp i forbindelse med pre- og after-sales-service. Dette inkluderer en ekspert-hotline for hurtig telefonisk hjælp, kompetente serviceteknikere på stedet og et omfattende tilbud af kurser og seminarer. Desuden sørger et perfekt udstyret reservedelslager for, at reservedele kan leveres hurtigst muligt.