ARBURG på TCT Asia 2019

AM-komponenter til medicin og elektronik

07.01.2019
På TCT Asia fra den 21. til 23. februar 2019 præsenterer ARBURG den additive fremstilling af funktionsdygtige plastemner af kvalificerede originale materialer i hal W5, stand D60. To freeformere bearbejder TPE-S og PC til anvendelser inden for medicinteknik og elektronik.

Originale materialer til medicinske og elektroniske komponenter
På TCT Asia viser to freeformere 200-3X, at ARBURG Plastic Freeforming (AKF) er særligt egnet til den industrielle additive fremstilling af funktionelle komponenter. Den første fremstiller særligt bløde medicinske komponenter af FDA-godkendt TPE-S ved hjælp af støttemateriale. Materialet med hårdhedsgraden 32 Shore A kan udelukkende bearbejdes med freeformeren. Det andet udstillingsobjekt bearbejder PC med flammebeskyttelse, der er godkendt til luft- og rumfart, til anvendelser inden for elektronikbranchen.

Masser af komponenter og interaktive stationer
På TCT Asia kan fagpublikummet få et indtryk af freeformernes effektivitet takket være de mange komponenter. Vi viser f.eks. gribefingre i hård-blød-forbindelse, kabelklemmer af PP, transparente testskiver af PMMA og foldebælge af elastisk TPE. På de interaktive stationer kan man selv teste udvalgte funktionelle komponenter med henblik på deres funktionalitet og belastbarhed.

Bredt spektrum til den industrielle additive fremstilling
Med Freeformer 200-3X, som har to udløbsenheder, dækker Arburg allerede et bredt spektrum til den industrielle additive fremstilling. Den nye Freeformer 300-3X kan endda bearbejde tre komponenter og dermed producere komplekse funktionelle komponenter i den belastbare hård-blød-forbindelse med støttestruktur. Dette er indtil videre enestående inden for branchen.