ARBURG på Interplastica 2018

Højeffektivitet til emballageindustrien

04.12.2017
På Interplastica 2018 i Moskva præsenterer ARBURG fra den 23. til den 26. januar 2018 i hal 21, stand 21B25, en hurtigkørende tyndvægsapplikation til emballageindustrien.

Fire IML-bægre på bare 1.9 sekunder
En ALLROUNDER 570 H med 1.800 kN lukkekraft i packaging-udførelse, specielt konstrueret til tyndvæggede artikler, demonstrerer den hybride Hidrive-series ydeevne. Med en cyklustid på ca. 1,9 sekunder producerer produktionscellen fire IML-bægre af PP med en vægtykkelse på bare 0,32 millimeter. Hvert bæger vejer 3,55 gram og rummer 150 milliliter. Værktøjet samt automatiseringen til ilægning af IML-mærkaterne og til udtagning og stabling af de dekorerede færdigemner stammer fra firmaet Brink.

Bredt produktspektrum til emballageindustrien
ARBURG tilbyder sine kunder en omfattende pakke af funderet procesteknisk rådgivning og produktionseffektiv maskinteknik til serieproduktionen af emballageartikler i høj kvalitet. For den hurtige og højkvalitative serieproduktion i emballageindustrien har præcision og hurtige cyklustider højeste prioritet. Netop dette sikrer de effektive hurtigkørende elektriske og hybride high-performance-maskiner i serien ALLDRIVE og HIDRIVE med 4.600 kN lukkekraft i packaging-udførelse.