Tilbehør

Vi hjælper dig med at opnå en effektiv produktionsproces, der omfatter meget mere end blot selve maskinen, ved hjælp af forskellige tekniske komponenter. Sortimentet omfatter alt lige fra materialeklargøring og hjælpeenheder ved maskin- og værktøjsnære bevægelser til forenklet dokumentation af ALLROUNDER data.

Granulattørremaskine og -transportør

THERMOLIFT forener fordelene ved et tørre- og transportsystem til plastgranulat i en kompakt enhed, der kan anbringes tæt ved maskinen. Én THERMOLIFT kan forsyne hele to ALLROUNDER maskiner. På denne måde kan du klargøre forskellige materialer til produktionen.

Højdepunkter

  • Hurtig og effektiv konvektionstørring
  • Optimal tilpasning af tørring og materiale med frisklufttilførsel og recirkulation
  • Forarbejdning af hygroskopisk plast ved tørluftdrift med ekstramodulet Silicagelrotor
  • Valgfri tryk- eller sugetransport, afstemt efter materialeegenskaberne
  • Enkel betjening og sikker integration i produktionsforløbet med SELOGICA styringen

Downloads

Produktinformation - THERMOLIFT 100-2 (engelsk) (PDF - 1,3 MB)
Grundlæggende oplysninger - "products and services" (engelsk) (PDF - 2,6 MB)
Kundemagasin today 33, s. 19 "drying assures quality" (engelsk) (PDF - 4,2 MB)

Udskruningsenheder

Vores udskruningsenheder er et uvurderligt hjælpeværktøj ved præcis afformning af gevind i sprøjteemner. Ind- og udskruning kan ske enten hydraulisk eller eldrevet samt tids- eller rutestyret – og altid med fast anslag. Enhederne kan monteres direkte på maskinen eller værktøjet.

Højdepunkter

  • Kan anvendes til både udvendigt og indvendigt gevind
  • Komfortabel betjening af mange funktioner via SELOGICA styring
  • Variabel med mange skruevarianter

Værktøjsskift

Når du vil skifte dit normerede værktøj hurtigt og let, kan du anvende vores mekaniske hurtigopspændingssystem. De to værktøjshalvdele positioneres hurtigt, let og præcist over to føringsskinner med hver fire spændestykker på den faste og bevægelige opspændingsplatte.

Højdepunkter

  • Skånsom værktøjsanvendelse med nøjagtig centrering
  • Markant lavere opspændingstid – rullebærer til "flyvende" værktøjsskift
  • Kan anvendes til alle ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner med op til 570 mm x 570 mm fri afstand mellem søjlerne

Trykkonverter

Det eneste, du behøver for at arkivere produktionsdata fra ALLROUNDER sprøjtestøbemaskinerne ved hjælp af en USB-printer eller på en USB-nøgle, er vores to trykkonvertere. De giver dig alle vigtige parameter som central udskrift eller i form af data på et USB-medie. Det gør det let at arkivere eller viderebehandle dine data.

Højdepunkter

  • Enkel tilslutning via den indbyggede printerport på ALLROUNDER
  • Også kompatibel med ældre ARBURG maskinstyringer
  • Erstatter serielle eller parallelle printerne med en moderne USB-printer
  • Komfortabel, kontinuerlig sikring af maskindata med muligheden for fleksibel viderebehandling

Dreje- og indeksenheder med klapfunktion

Ved flerkomponentsprøjtestøbning fører vores hydrauliske eller eldrevne dreje- og indeksenheder de forsprøjtede emner automatisk videre til næste station. Til dette formål monteres de enten på en bevægelig opspændingsplatte eller integreres ved indeksdrejning i selve opspændingsplatten.

Højdepunkter

  • Drejeenheder eftermonteres helt enkelt og kan anvendes til flere værktøjer
  • Præcision: eldrevet drejning med korte cyklustider – enten alternerende eller fortløbende på op til fire stationer
  • Drejevinklen og -hastigheden kan indstilles frit
  • Stor værktøjsindbygningsplads og højt åbningsløft med eldrevet indeksdrejning
  • Fuldt integreret i SELOGICA maskinstyringen

Downloads
Anvendelsesoplysninger - flerkomponentsprøjtestøbning (engelsk) (PDF - 3,0 MB)

Intervalenheder

Med vores intervalenhed kan du koble en horisontal og en vertikal sprøjteenhed sammen. Dette specielle maskinudstyr muliggør interval- og sandwich-sprøjtestøbning. Intervalenhederne monteres på den faste opspændingsplatte.

Højdepunkter

  • Universal anvendelse til flere værktøjer
  • Problemfri eftermontering
  • Høj processikkerhed med termisk kobling af smeltestrømmene helt frem til støbestart