Plastics Hall of Fame 2015

Eugen Hehl hædret for sit livsværk

Med optagelsen i ”Plastics Hall of Fame” hædres Eugen Hehl for sit livsværk. Den nuværende seniorchef har sammen med sin bror Karl Hehl, der døde i 2010, gjort ARBURG til en af verdens førende producenter af sprøjtestøbemaskiner.

Den 86-årige Eugen Hehl takker via en videobesked for optagelsen, som blev afsløret dagen før messen NPE 2015 i Orlando i USA: ”Jeg er meget beæret over at være blevet optaget i SPI Hall of Fame, og jeg vil gerne sige mange tak. Vi har med opfindelsen af ALLROUNDERen og freeformeren skrevet teknologihistorie, en historie, som vil fortsætte mange år ud i fremtiden.“