Sprøjtestøbning

ALLROUNDER: Effektiv produktion af store serier

Sprøjtestøbning er en af de mest betydelige formgivningsmetoder ved plastbearbejdning. Hermed er det muligt at fremstille komponenter økonomisk i store mængder og med stor grad af frihed mhp. formgivning. Det er også muligt at fremstille indvendige gevind, underskæringer, fortandinger eller flader med fri form.

En roterende snekke smelter plastgranulat under temperaturpåvirkning og transporterer den plastificerede masse videre til snekkespidsen. Herefter sprøjtes smeltemassen via en aksial forskydning af snekken under højt tryk ind i det lukkede værktøj, hvori der befinder sig et hulrum (kavitet) med form som den ønskede komponent. Efter kølings- og hærdningsfasen bliver værktøjet åbnet og de færdige emner kan kastes ud eller udtages.