Udvalg af ydelser

Produkter, brancher, processer

Her finder du et udvalg af billeder af produkter, brancher og processer, som du kan downloade. Renrumsanvendelser, flerkomponentprocesser eller robotprogrammering: Se selv, hvordan vores teknik fungerer.

Brancher

Automobil
Med en ALLROUNDER kan du forarbejde meget forskellige materialer i fejlfri kvalitet, f.eks. præcis LED-optik og kombinerede regn/lyssensorer, kvalitetsoverflader til bilkabiner eller stærke kompositmaterialer af plast og metal til motorrummet. Vi behersker alle fremgangsmåder og proceskombinationer.
Gearknopper (JPG - 0,9 MB)

Emballering
De hybride og elektriske ALLROUNDERe i "Packaging"-udførelse (P) er optimerede til krævende emballageprodukter såsom tyndvæggede artikler, IML-beholdere eller skruelåg. ALLROUNDER CUBE er konstrueret specielt til applikationer med terningværktøj.
ALLROUNDER CUBE (JPG - 0.8 MB)

Elektronik
Kravene til teknikken er lige så høje, som produkterne inden for elektronikbranchen er mange. Med en ARBURG sprøjtestøbeløsning kan du fremstille yderst forskelligartede funktionsdele – lige fra kabinetter med dekorerede overflader og hybride stikforbindelser af omsprøjtede formindsatser til sensorer og kabelgennemføring.
Kabelgennemføringt (JPG - 3,5 MB)

Medico
Inden for medicoteknik stilles der meget høje krav til både præcision og renhed. Overfladerne i rustfrit stål på den lukkeenhed er hurtigt rengjorte og yderst modstandsdygtige over for aggressive stoffer, som ofte finder anvendelse til sterilisationsprocesser.
Rustfrit ståll ALLROUNDER (JPG - 1,0 MB)

Optik
Når det drejer sig om high-end-applikationer inden for optik, skal produktionsområdets emnepræcision, kvalitet og renhed være 100 % i orden. Flerkomponent-sprøjtestøbningen med multitakt-værktøj gør det f.eks. muligt af fremstille tykvæggede linser, Det forkorter cyklustiden markant.
Tykvægget linse (JPG - 1,1 MB)

Teknisk sprøjtestøbning
Med ARBURG sprøjtestøbeteknik kan der fremstilles ultrapræcise, komplekse tekniske komponenter – vel at mærke til yderst konkurrencedygtige stykomkostninger. For at kunne imødekomme kundernes krav til punkt og prikke arbejder vi konstant på at ny- eller videreudvikle processer, værktøjskoncepter og maskiner.
Teknisk sprøjteemner (JPG - 0,6 MB)

Processer

ARBURG Plastic Freeforming (APF)
I modsætning til gængse additive produktionsprocesser smeltes der ved ARBURG Plastic Freeforming (APF) standardgranulater som ved sprøjtestøbning. Freeformeren producerer komponenten af bittesmå dråber fra 3D-CAD-data.
Additiv produktion - APF (JPG - 0,6 MB)

Flerkomponentsprøjtestøbning
Med denne proces kan du kombinere forskellige materialer eller farver til optisk tiltalende eller funktionelle plastemner – fuldautomatisk og økonomisk. Procesteknisk er vi i en klasse for sig. Vores fokus er altid rettet mod den løsning, der er den bedste for dig.
Frit kombinerbare sprøjteenheder (JPG - 3,1 MB)

FDC-proces
Ved FDC-processen tilføres der via en sidetilførsel på sprøjteenheden op til 50 mm lange fibre direkte til den flydende smeltemasse. Dermed minimeres fiberbeskadigelsen under materialeforberedelsen. Desuden kan fiberlængden, fiberandelen og materialekombinationen indstilles individuelt.
Innovativ letvægtskonstruktioner (JPG - 0,6 MB)

ProFoam
Ved den fysiske skumning med ProFoam beriges plasten med drivvæske i gasform i en granulatsluse allerede før sprøjteenheden. Ved indsprøjtningen dannes mikrocellulære „bobler“. Ved hjælp af dynamisk værktøjstemperering kan der fremstilles letvægtsemner med højglansoverflade.
Granatsluse (JPG - 0.8 MB)

Particle-foam Composite Injection Moulding (PCIM)
Ved PCIM kombineres en opskummet formindsats med plast. Takket være den definerede smeltning af overfladen på den opskummede formindsats ved indsprøjtning af plasten opstår der en letvægtskomponent med en permanent mekanisk forbindelse, hvorved efterfølgende monteringstrin bliver overflødige.
PCIM (JPG - 1,6 MB)

Mikrosprøjtestøbning
Mikrokomponenter er ofte mindre end et granulatkorn. En homogen smelteklargøring, korte ventetider og arbejdsprincippet first-in-first-out er derfor af afgørende betydning for kvaliteten af dine dele. Også her tilbyder vi praksisorienterede og effektive løsninger.
Mikrosprøjteenhed (JPG - 0,6 MB)

Duroplast-sprøjtestøbning
Til duroplastsprøjtestøbning kan ARBURG tilbyde en effektiv kombination af pålidelige hydrauliske samt vertikale ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner og en praksisorienteret duroplastpakke. Denne systemløsning omfatter alt nødvendigt udstyr til at serieproducere sprøjteemner i overlegen kvalitet.
Efterbearbejdning Duroplast (JPG - 4,0 MB)

Sprøjtestøbning i flydende silikone (LSR)
Som pioner på området har ARBURG siden 1980 deltaget i udviklingen af sprøjtestøbeprocessen med flydende silikone. Vi har derfor et omfattende knowhow og et stort udvalg af LSR-specifik sprøjtestøbeteknik. Vi kan derfor altid skræddersy en optimal systemløsning til individuelle kundekrav.
Sprøjtestøbning i silikone (JPG - 1,3 MB)

Pulversprøjtestøbning (PIM)
Denne proces muliggør omkostningseffektiv serieproduktion af belastbare og præcise emner af metal (MIM) eller keramik (CIM). Den store fordel ved flertrinsprocessen: ingen grænser for formgivningen. Med ARBURG som partner har du mulighed for at sammenkæde alle procestrin.
MIM tandhjul (JPG - 2,4 MB)

Sprøjteprægning
Sprøjteprægning muliggør fremstilling af tykvæggede komponenter uden spændinger eller indsunkne punkter med en uovertruffen grad af præcision og kvalitet. Procesforløbet er dog yderst komplekst og kræver detaljeret procesviden samt førsteklasses maskinteknik.
Krævende optik (JPG - 2,7 MB)

Omsprøjtning af formindsatser
Takket være integration af manuelle processer og innovativ arbejdsmetodik omsprøjtes beholderriste på en vertikal sprøjtestøbemaskine i små serier i høj kvalitet og med god økonomi. Der finder i alt syv arbejdstrin sted på en samlet cyklustid på 50 sekunder.
Beholderindsugningsrist (JPG - 3,0 MB)

Renrumsteknik
Fremstilling under kontrollerede partikel- og kimfri betingelser er inden for mange områder afgørende for produktkvaliteten. Med vores kombination af præcist konfigureret sprøjtestøbeteknik og individuelle renrumskoncepter opnås de højeste kvalitetsstandarder.
Renrumsteknik (JPG - 3,9 MB)

In-mould-mærkning (IML)
IML-processen er egnet til hurtige emballageanvendelser, men også til en række tekniske processer. Du kan f.eks. etikettere tyndvæggede beholdere direkte i værktøjet med formindsatser. Håndteringen af de færdige sprøjteemner varetages af et specielt IML-system.
IML spandene (JPG - 2,1 MB)

Produkter

Serien GOLDEN ELECTRIC
Med serien GOLDEN ELECTRIC bringer ARBURG i foråret 2016 fire kraftfulde entry-level-maskiner på markedet. De byder på interessante features til præcis og energieffektiv fremstilling af kvalitetsemner.
ALLROUNDER GOLDEN ELECTRIC (JPG - 1,5 MB)

freeformer og ALLROUNDER
ARBURG dækker som den eneste hele det industrielle produktsortiment for førsteklasses plastemner – lige fra additiv produktion for partistørrelse 1 til sprøjtestøbning for storskalaproduktion. Samspillet mellem de to processer muliggør brugerspecifik individualisering af masseartikler.
freeformer_ALLROUNDER (JPG - 1,0 MB)

Digitalisering
Med automatiserede ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner, freeformeren til additiv fremstilling og egne IT-løsninger som ARBURG computersystem tilbyder ARBURG skræddersyede Industri 4.0 komponenter til netværksbaseret produktion i "Smart Factory". Med ARBURG i fremtiden for sprøjtestøbning - digital og ægte på "Road to Digitalisation".
Road to Digitalisation (JPG - 2,0 MB)

Freeformer produktion
På hovedsædet i Loßburg i Nordschwarzwald producerer ARBURG både freeformeren og styringen. Maskinen, der er udviklet til industrielle applikationer, producerer innovative funktionskomponenter additivt af kvalificerede standardgranulater.
freeformer produktion (JPG - 1.6 MB)

freeformer 200-3X og 300-3X
Vores freeformer bygger i ARBURG Plastic Freeforming (APF) baseret på 3D CAD data additivt funktionelle plastemner - af kvalificeret standardgranulat. Additive-fremstillingssystemer er således egnede til industriel additiv fremstilling af enkeltdele og varierede små serier samt tilpasning af storserieproduktion.
freeformer 200-3X og 300-3X (JPG - 3,1 MB)

Alsidige hydrauliske maskiner
Vores hydrauliske ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner kan anvendes til et væld af formål og skræddersys til at arbejde med alle kendte sprøjtestøbeprocesser. Sortimentet starter med basismodellerne GOLDEN EDITION og topper med de ekstremt fleksible ALLROUNDER S-modeller.
Hydrauliske ALLROUNDERs (JPG - 4,2 MB)

Præcise elektriske maskiner
Vores elektriske ALLROUNDER er konstrueret til krævende opgaver. Vores tilbud starter med basismodellen GOLDEN ELECTRIC og topper med den ultrapræcise ALLDRIVE, som kan tilpasses individuelt.
Elektrisk ALLROUNDER 630 A (JPG - 0,3 MB)

Hjælpepakker til styringer
Hjælpepakkerne til GESTICA og SELOGICA-styringerne kan let integreres, understøtter brugeren aktivt, overvåger processer og regulerer disse adaptivt. Alle funktioner er designet til en hurtig, sikker og komfortabel opsætnings- og driftsproces.
GESTICA-styring (JPG - 0,4 MB)

ARBURG hovedcomputer
ARBURG hovedcomputeren (ALS) er et modulopbygget produktionsstyringsværktøj, som gør det muligt at styre og planlægge hele produktionen. De giver dig de optimale forudsætninger for effektivt at styre og udnytte din sprøjtestøbeproduktion.
Produktionsoptimering med ALS (JPG - 0,9 MB)

6-akse-robot
Med plug-and-work-pakkerne "powered by ARBURG" kan 6-akse-robotter fra Kuka programmeres lige så komfortabelt som ALLROUNDER sprøjtestøbemaskiner og MULTILIFT robotter. Brugeren arbejder i sine velkendte omgivelser, og behøver ingen specielle programmeringsevner til komplekse sekvenser.
6-akse-robot (JPG - 1,5 MB)

Lineære robotsystemer
De højtydende og kompakte lineære robotsystemer MULTILIFT kan integreres fuldstændigt i SELOGICA-maskinstyringen. De fås med alsidigt kombinerbare akser, akselængder og aksedrev og med belastningskapaciteter fra seks til 40 kg.
MULTILIFT V15 (JPG - 0.5 MB)

Komplekse turnkey-anlæg
Med det modulære ALLROUNDER system kan den rigtige sprøjtestøbningsløsning individuelt konfigureres til alle behov - fra den enkle maskine til det komplette turnkey-anlæg. Ved tandem-løsningen forbindes to maskiner via et robotsystem.
Komplekse turnkey-anlæg (JPG - 2,4 MB)